Søften GF - Badminton
Forside     Event     Holdtilmelding     Holdoversigt     Banebooking     Shop     Bestyrelsen     Trænere     Kalender     Lukkedage
 
Klik her for at oprette en profil

  Brugernavn
 
  Password
      Glemt login info?
                                                        Nyhedsarkiv - 2013
 
 
 
16.12.13 - U9 spillere gjorde rent bord
 
Her ses de glade vindere. Alexander og Salomon. 
 
Ved begynderstævnet i badminton i Solbjerg søndag d. 15.dec. havde Søften spillerne et godt tag imodstanderne.
I HS i U9 rækken vandt Salomon Adam Thomasen (6 år) 1. pladsen og AlexanderZielke Møller (8 år) vandt 3. pladsen.
Sammen vandt de to Søften spillere 1. pladsen i U9 HD i en gyser finale over et par fra Hørning med cifrene 20-22, 24-22 og 22-20 !!.
Stort tillykke til drengene.
 
/Kennet Herløv Nørager
 
12.12.13 - Tæt nederlag til 1.holdet kan koste målet om oprykning.


Weekendens topkamp mod Grenå blev som forventet en meget tæt og hård kamp. Som tidligere skrevet skulle vi vinde 7-6 for at indtage 1.pladsen inden sidste spillerunde og dermed være næsten 100% sikker på at få maksimum point med over i oprykningsspillet. Vi vidste på forhånd at Grenå ville komme med nogle meget stærke herrer, så vi skulle have så mange damekampe som muligt. Sara og Casper kom desværre aldrig i gang i 1.MD og tabte, men Allan og Marianne i 2.MD var i hopla og vandt meget overbevisende 21/13-21/8. Michelle kom på meget hårdt arbejde i 1.DS og vandt meget flot 21/19-22/20. Camilla skulle prøve at følge trop i 2.DS, men tabte desværre 1.sæt med 21/19, og kom ikke rigtig i gang i 2.sæt og tabte 21/11. Så var stillingen 2-2 inden herresinglerne, som vi vidste ville blive meget svære. Deres 1. og 2. herresingle har ikke set sig tilbage i denne sæson, så Peter og Kennet kom på en svær opgave. Peter i 1.HS vinder dog rigtig flot 21/19 i 1.sæt og er med i 2.sæt, som han dog desværre taber med 21/16. I 3.sæt viser Grenåspilleren klassen og vinder 21/7. Kennet i 2.HS kom ud i sæsonens hårdeste og længste kamp, men taber desværre 21/18-19/21-21/18. Humle (Martin) i 3.HS var i hopla i 1.sæt og vandt overbevisende, men derefter gik det galt. Hans skade i skinnebenet irriterede ham og han var uden chance i de 2 næste sæt og tabte. Malle (Martin) skulle i 4.HS op mod en spiller som spillede 3.divison sidste sæson, hvilket også viser deres styrke på herresiden, når de har sådan en spiller i 4.HS. Men Malle var heldigvis ligeglad og kæmpede sig igennem 1.sæt og vandt med 21/19. 2.sæt blev en gyser og efter både matchbolde til Malle og flere sætbolde til Grenåspilleren vandt Malle heldigvis 27/25.

Så nu stod den 5-3 inden damedoublerne. Desværre for os stillede Grenå helt grotesk op og satte således deres 1.DS og 1.MD i 2.DD, hvilket vidste sig at være udslagsgivende for kampes resultat. Vores 1.DD med Sara og Marianne havde derfor ingen problemer med at vinde og det blev næsten en parodi, da de vandt 21/7-21/9. !!. 2.DD, med Camilla og Michelle måtte nu kæmpe mod overmagten, men kæmpede fantastisk, og havde fortjent sejren, men måtte se sig slået til sidst med 21/17-20/22-21/18. Rigtig øv, for her havde Grenå fortjent et nederlag, når man stiller sådan op. 6-4 til Grenå inden herredoublerne, betød at vi skulle vinde alle 3 for at få den vigtige 7-6 sejr. Kennet og Malle vinder uden problemer 3.HD, men desværre taber 1.HD med Peter og Allan, selvom de var tæt på at komme ud i 3.sæt. Nu var det op til Humle og Casper i 2.HD at sikre os et point. De taber et tæt 1.sæt med 21/19, men kæmper sig tilbage i et utroligt 2.sæt og vinder 26-24. !. 3.sæt bliver en overlegen opvisning af os og vi vinder 21/12. Dermed taber vi 7-6 i en flot og intens kamp, som desværre bliver overskygget at en grotesk opstilling i damedoublerne fra Grenås side. En opstilling vi efterfølgende har sendt en protest over til Badminton Midtjylland. Kampen betyder vi ryger ned på 3.pladsen pga. dårligere score.

Sidste kamp den 11.januar ude mod Højbjerg blive spændende, da vi ikke helt er væk

endnu. Holdene ligger fuldstændig ens mht. point, så den som vinder størst i sidste runde får 1.pladsen. Dog, som man kan se, er vi lidt bagud på scoren.

Beholder vi 3.pladsen betyder det at vi ”kun” får 2 point med over i slutspillet og så ser en oprykning desværre meget svær ud.

Tusind tak til alle som kom op og heppede på os.

/ Kennet Herløv Nørager

12.12.2013 - Storsejr til 2.holdet og knebent nederlag til 3.holdet.

Vores 2.- og 3.hold var også i kamp i weekenden og her skulle der også point på kontoen, for at få så mange point med over i nedrykningsspillet, så vi bliver i rækkerne.

2.holdet var en tur i Vejlby Risskov og her viste 2.holdet med deres stærkeste opstilling i denne sæson, at de hører hjemme i rækken. Det blev til en 12-1 sejr, alle sejre i 2.sæt, så det var klasse.

3.holdet var en tur i Grindsted, desværre med afbud fra en af pigerne, så vi var bagud 2-0 fra start. Kampen var meget lige, men desværre for holdet manglede vi lige den ekstra pige, som kunne have sikret sejren. Det blev til et nederlag på 6-5, dvs. 1 point til os. Pointet kom i hus bla. ved at Søren og Claus vinder deres 1.HD med 22-20 i 3.sæt.

For begge hold venter nu sidste runde den 11.januar hvor point er meget velkomne.

/ Kennet Herløv Nørager

 
 
25.11.2013 -  MEGET vigtige kampe i vente for alle 3 hold.

Weekendens holdkampe endte med 2 sejre og 1 nederlag. Det betyder at ALLE 3 hold har nogle meget vigtige kampe i næste runde. Vores 3.hold i Serie 2 tabte desværre hjemme 3-8 til Aarhus AB. Grundet mange afbud på 3.holdet var holdet desværre ikke så stærk som det kunne være, og det afgjorde kampen til Aarhus ABs fordel. Holdet ligger på en 5.plads i puljen men med 5 point som også nr. 6 og 7 har. Det bliver derfor en meget vigtig kamp i næste runde ude mod Grindsted på 6.pladsen. En sejr her vil nok betyde at holdet kommer til nedrykningsspillet med minimum 4 point, da holdets sidste kamp er mod puljens suveræne tophold. 2.holdet have en svær hjemmekamp mod lokalrivalerne fra Sabro IF og her blev det til en flot 8-5 sejr. Det var en hård kamp og mange tætte kampe. Bla. vinder Mads 1.HS 21/19-21/19, hvor Claus desværre taber 21/23-19/21. Mie og Kathrine samt Martin og Casper vinder ligeledes tætte doubler i 3.sæt. Så dejligt at 2.holdet fik sin første sejr. Som 3.holdet må vi nok erkende at det nok bliver til nedrykningsspillet med en nuværende 7.plads i puljen, og derfor er næste kamp uhyre vigtig for fordelingen af point til nedrykningsspillet. Holdet skal møde bundholdet, så her skal der 3 point på kontoen, og så må de andre kampe i puljen afgøre hvor holdet ligger efter næste runde.

1.holdet skulle på en, på papiret, nem opgave ude mod Vejlby IK 2, da holdet ligger på sidstepladsen i puljen. Men efter at Vejlby havde spillet midt uge kamp mod topholdet Grenå, og der blev spillet syv 3.sæts kampe i den kamp, var det med lidt bange anelser at holdet tog derud. Men det gik som det skulle og det endte med en stor sejr på 10-3. Fidusen fik Camilla for 2 flotte kampe. Med de 3 point med hjem, er holdet nu sikker på at komme i oprykningsspillet efter grundspillet. Men der er nu lagt op til en rigtig gyser af en kamp mod Grenå den 7.december i Rønbækhallen.

Som man kan se ligger vi nr. 2 lige efter Kolding som har spillet en kamp mere. Det betyder at vinderen af kampen den 7.december vil overtage 1.pladsen i puljen, og højst sandsynligvis vil tage alle 6 point med over i slutspillet. Et nederlag til os vil nok desværre betyde at vi kun får 2 point med over, men ALT er åben i denne pulje endnu, så kom derfor op den 7.december og støt holdet.

/Kennet Herløv Nørager
 
 
23.11.13 - Flotte resultater for Asger.
 
 
 
Asger Brøgger som næsten lige er rykket op i U13 B-rækken er kommet rigtig godt fra start i den række.
Således blev han nr. 3 i en af sine første B-rækken turneringer i Beder Malling. 
 
Men endnu bedre gik det i weekenden i Hammel, hvor han sammen med Sarah Kjær fra HOG vandt mixdoublen, og sammen med
Rasmus Lauenborg, ligeledes fra HOG, vandt herredoublen.
 
Dermed sætter Asger flot 28 point mere ind på ranglisten.
 
Tillykke til Asger.
 
  / Kennet Herløv Nørager
 
11.11.13 - 3.holdet tabte tæt kamp


Vores 3.hold spillede sidste weekend udekamp mod Ry. Efter 2 sejre i de 3 første kampe var der håb om endnu flere point. Desværre tabte 3.holdet en på papiret meget tæt kamp 7-4. Her skal det nævnes at ud af de 11 kampe var 6 kampe over 3.sæt og her tabte vi alle sammen, så med lidt held, havde resultatet set helt anderleds ud. 3.holdet ligger nr. 5 i puljen, men skulle helst ende blandt de 4 øverste inden slutspilskampene, så der ikke skal spilles om nedrykning.

 

10.11.13 - Team Rotary Favrskov støtter SGF med 5000 kr
 

 

Team Rotary Favrskov har ydet støtte til SGFbadminton med 5000 kr. Pengene er givet til hjælp til vores badmintonungdoms tur til Fuglsøcentret i august. Vi takker Team Rotary Favrskov for støtten til turen, som betyder meget for os i Søften.

 
Se artikel her:  Fuglsølejr 2013
 

 

 
 /Kennet Herløv Nørager

 


 

24.10.13 - 1.Holdet på 1.pladsen efter storsejr.

Torsdag aften spillede vores 1.hold topkamp i Jyllandsserien mod puljens nr. 4 - Århus Akademisk. Vi lå på 2.pladsen før kampen og kunne med 3 point overtage 1.pladsen i puljen. Vi vidste at det nok ville blive en svær kamp ud fra deres tidligere kampe samt at det er en meget ungt hold.

I første runde tabte vi desværre de 2 damesingler. Michelle tabte til en rigtig god spiller i 1.DS og Ditte tabte desværre i 3.sæt efter at have vundet 1.sæt.

1.mixdouble blev rigtig spændende og Casper og Sara måtte ud i 3.sæt. Her blev det rigtig spændende og efter en lang kamp, blev det 22-20 til os.

2.mixdouble med Allan og Marianne blev også rigtig spændende, men her viste Allan og Marianne hvem som bestemte og vandt kampen.

2-2 efter første runde tegnede til en lige kamp. De 4 herresingler blev også meget lige, men her viste vi klassen og vandt alle 4 kampe. Thiele vandt 1.HS og banede vejen for de andre. Kennet vandt overbevisende i 2.HS og Humle ligeledes i 3.HS. Malle måtte ud i 3. sæt i 4.HS, men efter en skidt start på kampen vandt han sikkert 2. og 3.sæt.

Damerne viste også klassen i doublerne og her fik både Michelle og Ditte revanche fra deres singler. Begge dame doubler blev vundet, men igen meget tætte kampe, hvor vi formåede at trække det længste strå, så det var en af de kampe hvor vi var de bedste når det galt.

Så var vi foran 8-2 og alle 3 point var hjemme, og dermed 1.pladsen i puljen.

Herrerne så sig heller ikke tilbage i doublerne og således blev alle 3 herredoubler vundet uden de store problemer. Dermed blev slutresultatet 11-2 til os og nu er det op til os selv at beholde 1.pladsen.

Der resterer 3 kampe i grundspillet, hvor de 2 sværeste mod Grenå og Højbjerg venter i de 2 sidste runder.
Tak til alle som mødte op og støttede os og hjalp med at tælle kampene.
Stillingerne kan ses her Team Favrskov Badminton
/Kennet Herløv Nørager
 
08.10.13 - Blandet weekend for
Team Favrskov Badminton
 
 
Alle 3 hold var i ilden i weekenden 5/6 oktober. Lørdag var der dobbelt hjemmekamp i Præstemarkhallen da både 1. og 3.holdet spillede hjemme. Og her fik tilskuerne masser af god badminton at se. 1.holdet skulle møde Kolding BK 3, som på papiret skulle give 3 point på kontoen. Men da kun 2.mixdouble vinder i første runde var vi bagud 3-1 inden herresinglerne. Her viste Thiele,Humle, HH og Malle styrken og vandt alle 4 herresingler. Så stod den 5-3 til os, og kun 3 sejre fra alle 3 point. Efter en lang 3.sætter vandt Marianne og Sara 1.damedouble, mens Mie og Eva desværre tabte klart. De 3 herredoubler var overlegne og vandt uden større problemer. Dermed kom en sikker 9-4 sejr i hus og 1.holdet indtager fortsat 2.pladsen i puljen.
 
3.Holdet som spillede på de andre tre baner i hallen, havde brug for point efter sidste rundes nederlag. Men kampen mod Børkop blev hård, selvom vi var foran 2-0 fra start da Børkop manglede 2 piger. De 2 nye ansigter i Søften Jesper og Kathrine vandt en tæt 1.mixdouble, mens Morten og Cath desværre tabte den anden mix.
Med 2 sejre og 2 nederlag i herresinglerne stod kampen 5-3 til os inden doublerne. Desværre blev kun 1 af doublerne vundet, men det sikrede alligevel 3.holdet en 6-5 sejr og dermed 2.point på kontoen, og de fastholder derfor stadigvæk en midter placering i rækken.
 
Søndag spillede 2.holdet ude mod Christiansbjerg 2, og her var målet at se om man kunne få lidt point, da det kun er belvet til 1 point i de to første kampe. Desværre var Christiansbjerg for stærke, og det blev til et 9-4 nederlag. Dog skal det nævnes at 6 af kampene var i 3.sæt og her vandt vi 3 af kampene. Bla. skal nævnes Caspers 1.HS, som blev vundet 21/11-21/23-25/23, samt en tæt 2.HD hvor Mads og Claus desværre tabte 22-20 i 3.sæt. Ligeleds tabte vi knebent 1.HD med 21/19-24/22, så der blev virkelig kæmpet for det i søndags.
 
Vi har deværre været ramt af alt for mange afbud til de tre første kampe, men det bliver forhåbentlig bedre resten af sæsonen.
 
Stillingerne kan ses her   Team Favrskov Badminton
 
 /Kennet Herløv Nørager
 
23-09-2013 - Asger vinder guld i herredouble 
 

Asger Brøgger var i weekenden til U13C stævne i HEI.Her blev det til en flot 1.plads i herredouble sammen med Sylvester Rønn Andersen fra Højbjerg. Dermed fik Asger endnu flere point til kontoen i bestræbelserne på at rykke op i U13B, og ligger nu nr. 15 i U13C.Tillykke til Asger.
 
 
23-09-2013 - Så er Team Favrskov Badminton i gang
 
Så er Team Favrskov Badminton i gang

Det ny etablerede badminton samarbejde mellem SGF og HOG på seniorsiden i badminton er kommet blandet fra start. Alle vores 3.hold har spillet 2 holdkampe. 3.holdet i Serie 2, har efter to kampe 3 point efter to meget forskellige kampe. En 10-1 sejr og et 11-0 nederlag er det blevet til. 2.holdet i Serie 1 har 1 point efter to kampe efter nederlag på 12-1 og senest 7-6 i weekenden.

1.holdet i Jyllandsserien er kommet bedst fra start og har 5 point efter en 7-6 sejr i først kamp og senest en god udebanesejr på 8-5 over Brabrand i lørdags. Det er nok til en foreløbig 2.plads. Første målsætning for 1.holdet er at komme i oprykningsspillet, men der er mange svære kampe endnu.

Holdene er godt besat af spillere fra begge klubber, og med spillertilgang udefra til begge klubber, ser vi frem til en spændende sæson.

 /Kennet Herløv Nørager
 
 
 
01-08-2013 - Velkommen til en nysæson og Klubmodulet
 
Velkommen til SØFTEN BADMINTON
 
 
           
Velkommen til den nye sæson 13/14 
og den nye hjemmeside.
 
Så er vi klar til at starte sæsonen op. Træningen starter i dag den 12.august og holdene og tiderne står beskrevet under "holdoversigt", og også under "Trænere".  
Der er nu åben for tilmelding og dette sker under "holdtilmelding". For at kunne tilmelde sig skal man have oprettet en profil, og det skal alle som skal spille badminton i SGF. 
Se hvordan i artiklen under nyheder. 
NB ! Hvis man allerede har en profil fordi man dyrker en anden sportsgren i Søften skal man benytte samme profil til badminton også.  
Når man tilmelder sig, skal man betale med det samme.  
Spørgsmål vedrørende brug af hjemmesiden og tilmeldig kontakt venligst webmaster Kennet Herløv Nørager. (email findes under "Bestyrelse").
/Kennet Herløv Nørager

 

Denne side er drevet af Klubmodul.dk