Søften GF - Badminton
Forside     Event     Holdtilmelding     Holdoversigt     Shop     Bestyrelsen     Trænere     Kalender     Lukkedage
 
Klik her for at oprette en profil

  Brugernavn
 
  Password
       Glemt login info?  
                      Stævneresultater fra Sæson 2014/2015:
 
 
 
15-04-2015 - DM medaljer til Victor og Alexander:
 
 
      
 De glade spillere og deres makkere Nicoline og William
 

Til weekendens DMU i Grindsted deltog 3 Søften spillere. Alexander Z. Møller i U11B og Victor Nørager og Sebastian Z. Møller i U13B rækken skulle prøve kræfter med de bedste spillere i landet.

I U11B herresingle vandt Alexander 2 ud af 3 kampe i sin pulje, som desværre ikke var nok til at gå videre. I mixdouble gik det ikke så godt, og her blev kun 1 ud af 3 kampe vundet, som ikke sikrede videre deltagelse.

Men i herredouble med sin makker William Dahl fra Hørning gik det betydeligt bedre. Her vinder de 2 ud af 3 kampe i puljen, som var nok til at gå videre som nr. 2 i puljen. I lørdagens kvartfinale vinder de sikkert og så var der en medalje hjemme. Men de ville mere og vinder flot semifinalen 19/21-21/16-21/14. I finalen taber de desværre, men sølv til DM og en finale med dommer og det hele, var vist det hele værd, og på billedet ses en stolt Alexander og hans makker.

I U13B herresingle vandt Sebastian 2 ud af 3 kampe, og det var desværre ikke nok til at komme i kvartfinalen. I herredouble sammen med Victor vinder de 2 ud af 3 kampe, og da det kun var vinderen af puljen som gik videre var festen forbi for det efter puljespillet. Det var desværre de senere sølvvindere de tabte til.

I U13B Mixdouble skulle Victor spille sammen med Nicoline Jæger fra Ledøje-Smørum. De første kampe bliver lange tre-sættere hvor de desværre taber den ene af dem. De betød at puljens sidste kamp skulle vindes for at vinde puljen og gå videre til semifinalen. Det blev en meget spændende kamp, hvor de vinder første sæt med 21/19. I andet sæt er de hele tiden bagud og er også bagud 16-11. Men så kommer de i gang og vinder flot 23/21 i andet sæt og der dermed i semifinalen.

Semifinalen bliver en tæt kamp, som kunne gå begge veje. Desværre ikke til deres fordel og de taber kampen 21/18-21/16. Men en flot bronzemedalje til DM var vist også her det hele værd. På billedet ses Victor og hans makker Nicoline.

 

 
Tillykke til begge spillere og deres makkere.


 
 
08-04-2015 - Flot resultat af Alberte Brøgger:
 
 
Den glade vinder :-)
 
Det er første sæson Alberte Brøgger spiller badminton, og hun synes, at det er rigtig skægt. I påsken deltog hun i Nordfyns Bank Cup
i Nr. Åby og vandt 1. pladsen i single i U13 D. Det betød, at hun havde samlet så mange point ved holdkampe og stævner,
at hun rykkede op i C-rækken. Stort tillykke til Alberte.
 
 
 
 
29-09-2014 - Masser af succes i Hammel:
 
 
De glade vindere: Rasmus, Anna og Camilla. 
 
  
Søften havde tre spillere til Rema1000 Cup i Hammel i weekenden. Det blev en rigtig god stævnedag for Søften, som kom hjem med 5 pokaler.

I U15D rækken fik Rasmus Gjettermann en flot 1. plads i single.

i U17B rækken fik Anna Højgaard Christoffersen en 2. plads i mixdouble sammen med Marcus H.S. Jensen fra Hammel.

Og i U15B rækken fik Camilla Green Hesel både en 1. plads i single og i double sammen med Emma Cecilie Revsbeck fra Ulstrup samt en 2. plads i mixdouble sammen med Alex Remme Larsen fra Herning.

Stor tillykke til alle spillerne.
Link til avis artikel - Success i Hammel 
 
Denne side er drevet af Klubmodul.dk