Søften GF - Badminton
Forside     Event     Holdtilmelding     Holdoversigt     Banebooking     Shop     Bestyrelsen     Trænere     Kalender     Lukkedage
 
Klik her for at oprette en profil

  Brugernavn
 
  Password
      Glemt login info?
                                                                       Nyhedsarkiv - 2010
 
 
 

01.12.2010 – 1.holdet strøg til tops efter 4.spillerunde

Efter sidste uges 4-4 kamp mod Hornslet i Serie 2, var vores 1.hold presset i søndagens kamp ude mod Christiansbjerg 3. Et nederlag ville betyde at vi ville forblive på 3.pladsen, hvorimod en sejr ville betyde en fornem 1.plads i pujlen. Desværre for Christiansbjerg kunne de ikke stille med nogen damer, hvilket betød en 3-0 føring til os fra start. Tine Jessen var dog ude og støtte holdet, da hun jo desværre ikke skulle spille grundet afbudene. Og 3-0 føringen blev aldrig sat over styr. I herredoublerne vandt 1.HD med Jacob Møller og Kennet Nørager sikkert, men desværre måtte 2.HD med Morten Skipperud og Thomas Duch se sig slået i 2.sæt men med et tæt 2.sæt som endte 22-20. I herresinglerne er vi rigtig god besat i år og der var heller ingen tvivl om udfaldet da Jacob (1.HS) og Kennet (2.HS) kom godt i gang med deres kampe og det blev til 2 komfetable sejre. I 3.Herresingle måtte Morten ud i 3.sæt inden han vandt sikkert. Det blev derfor til en flot 7-1 sejr og et spring op på 1.pladsen. En plads som vi skal prøve at forsvare i den kommende lørdagskamp ude mod Team SVS 4. En sejr her vil sætte yderligere pres på de andre hold, som kæmper sammen med os om oprykning.


16.11.2010 – U9 drengene bliver ved med at vinde

Endnu engang har U9B drengene Andreas Bach Ryevad, Mads Juel Møller og Victor Herløv Nørager bevist at de er nogle af de bedste i deres årgang.
Inden for den sidste måned har drengene været til flere turneringer og det er endnu ikke blevet til mindre end guld til Søften GF i Single og Double.
Tilbage til den 9.oktober var drengene til turnering i Skanderborg og her blev det til en flot 1.plads i single til Mads, samt en flot 1.plads til Andreas i HD (med x-makker). Mads og Victor tog sig af 2.pladsen i HD.
Den 23.oktober var de til Danske Bank Cup i TST Tilst. Her blev der spillet mange flotte kampe og her sejrede vores drenge endnu engang. Mads fik en 1.plads i single og denne gang gik 1.pladsen i HD til Mads og Victor. Andreas spillede denne gang sammen med SGF´s egen Mikkel Elkjær som også lige skulle ud og snuse til "turneringslivet". Desværre blev det ikke til medaljer til dem denne gang.
I lørdags (13.november) var Andreas, Mads og Victor så til de Østjyske mesterskaber i Rønde og her leverede alle drenge en rigtig god indsats. Der var mange utrolige flotte og tætte kampe, og en hel del var i ombolde til 22, så det var nogle spændende kampe.
Efter en lang dag med gode kampe vandt Mads singlefinalen i en spændende kamp mod en af hans rivaler fra AIA Tranbjerg, Simon. Simon og Mads har samme niveau, og har i forskellige turneringer fået mange gode kampe.
I HD blev det også til mange flotte kampe og 3.sættere, men i sidste ende tog Victor og Mads 1.pladsen med Andreas og hans makker Simon fra AIA Tranbjerg på en 2.plads. Det holdt hårdt både for Victor/Mads og Andreas/ Simon, da drengene fra Rønde gav dem meget hård modstand.
I søndags (14.november) gik turen til Horsens hvor drengene skulle tidligt op og prøve kræfter med drenge fra Højbjerg, Horsens og Herskind. Det var tidligt og måske var drengene trætte fra lørdagen, for de skulle godt nok lige i gang og ryste søvnen ud af øjnene.
Men det kom de og Victor vandt flot sin singlepulje med 3 sejre. Andreas og Mads var i samme pulje, og efter en flot kamp trak Mads det længste strå og vandt kampen. Han vandt ligeledes sine 2 andre og var i finalen mod Victor. Finalen var en fin kamp og hældte til Mads´ fordel. Så en flot 1.plads til Mads og en ligeså flot 2.plads til Victor.
I HD havde Andreas fået sig en x-makker fra Horsens, og selvom de kæmpede flot blev det ikke til medaljer. Det skal dog nævnes at Andreas´ makker kun havde spillet i 2 måneder, men man må sige at det til tider ikke var til at se. Victor og Mads, som efterhånden er godt sammenspillet, fortsatte det gode spil fra lørdagen og vandt turneringen og dermed en 1.plads.
Så man må sige at vi i Søften har nogle unge drenge som vi frem over stepperne. Og jeg håber at dette må være med til at flere fra klubben melder sig til turneringerne og få hyggelige stunder i hallerne med gode kampe og masser af sjov. Og det gælder selvfølgelig ikke kun U9.


21.09.2010 – Success for U9 drengene

Mads Juel Møller, Andreas Bach Ryevad og Victor Herløv Nørager var i sidste weekend (18. september) til årets første stævne i Hørning. Det gik rigtigt godt med masser af gode kampe.
Man kunne godt se, at de har spillet turneringer et års tid, når man sammenligner med hvordan det var ved deres første begynderturnering i Tilst sidste efterår.
Mads og Victor vandt herredouble rækken og Andreas blev 2''''''''er med sin x-makker fra Viby (blå Forza trøje), så det var rigtig flot.
Det betød medaljer om halsen og stolte forældre.
I herresingle var der 2 puljer med 4 drenge i hver og i U9 betyder det at det egentlig er en meget godt besat turnering.
Mads skulle i sin pulje møde ranglistens nr. 26, og Victor og Andreas, der var i pulje sammen, skulle bla. møde ranglistens nr. 17. Drengene var ret spændte på, hvor gode de var.
Mads vandt sin kamp i 3 sæt og vandt også de øvrige to puljekampe og var klar til finalen. Victor og Andreas måtte begge strække våben i to sæt over for fyren fra AIA Tranbjerg. De vandt over den anden deltager i puljen og indbyrdes vandt Andreas over Victor i en spændende kamp. Andreas endte dermed med en flot 3. plads og en bronzemedalje.
I finalen vandt Mads 1. sæt med 21-16. Andet sæt blev nervepirrende, men endte efter forlængelse med 22-20 til Mads.
Drengene havde en super lørdag og kørte trætte hjem med hver deres medaljer om halsen.

Denne side er drevet af Klubmodul.dk