Søften GF - Badminton
Forside     Event     Holdtilmelding     Holdoversigt     Banebooking     Shop     Bestyrelsen     Trænere     Kalender     Lukkedage
 
Klik her for at oprette en profil

  Brugernavn
 
  Password
      Glemt login info?
                                                               Nyheder 2013 - Forår
 
 

23-05-2013 - Søften og HOG Hinnerup Samarbejder - Artikel fra Favrskovposten

Samarbejde hen over nettet

HOG Badminton og SGF Badminton indgår holdsamarbejde for seniorerne – målet er at nå 3. division i løbet af to-tre år.

En fælles drøm om at spille badminton i 3. division – eller i hvert fald toppenaf Danmarksserien – i løbet af de næste to til tre år resulterer nu i et formelt senior samarbejde mellem HOG Badminton og SGF Badminton.Fra næste sæson etablerer de to naboklubber tre fælles turneringshold for seniorspillerne i henholdsvis Jyllandsserien, Kvalifikationsserien og i Serie 1 under Badminton Danmark.
 
Hver mandag vil turneringsspillerne træne sammen i Rønbækhallen, hvor ligatræner Thomas Damgaard igen står i spidsen for seniortræningen. De øvrige ugedage træner seniorerne i deres moderklubber.

De to badminton formænd, Jesper Stenbroen (HOG) og Svend Hansen (SGF),glæder sig over samarbejdet, der vil styrke seniorbadminton i området markant."Vi kan mærke, at det er begyndt at sprede sig, at vi har sat et ambitiøst mål. I HOG har vi samtidig en af landets bedste seniortrænere,ligatræner Thomas Damgaard, så det begynder at blive rigtig interessant at spille badminton i området," siger Jesper Stenbroen og suppleres af Svend Hansen:

"Det kræver en tilgang af spillere at nå i mål. Forhåbentlig vil seniorsatsningen også tiltrække flere af de dygtige badmintonspillere, som vi ved bor lokalt, men træner i Aarhus," siger Svend Hansen.

Socialt samvær

Udover fælles træning og blandede turneringshold vil seniorsamarbejdet også indeholde fælles sociale arrangementer.I september planlægger HOG og SGF en seniorweekend for alle seniorer i de to klubber med spil, konkurrencer og en god middag. Derudover vil alle holdkampe så vidt muligt placeres på de samme dag og i samme hal, for på den måde at skabe lidt ekstra opmærksomhed omkring kampene.

HOG og SGF har aftalt i første omgang at koncentrere kræfterne om at få holdsamarbejdet godt i gang. Detaljer som ens spilletrøjer osv. må komme senere.Men et fælles navn for holdsamarbejdet lå snublende nært: Team Favrskov Badminton – stærkt inspireret af holdsamarbejdet i håndboldafdelingerne.


25.04.2013 - Oprykningen realitet 

Vores 1.hold kunne i allersidste runde sikre sig oprykningtil kvalifikationsrækken, som vi aldrig før har haft et hold i. Det krævedeblot 1 point (5 kampe) ude mod Langhøj fra Struer. Men bagud 2-0 fra startgrundet afbud på damesiden, så det svært ud. Vi kom også bagud 4-0, men eftersejre i 3 herresingler og 1.herredouble stod den 6-4 til Langhøj inden densidste herredouble.Her skulle træner Claus Ehrenreich-Petersen og Martin Humlevinde for at oprykningen var i hus. Efter en sikker sejr i 1.sæt, så det godtud. Men de tabte desværre 2.sæt, så det skulle afgøres i 3. sæt. Her så detfint ud ved stillingen 19-13 til os og dermed 2 bolde fra sejr til Claus ogMartin. Vi andre fra sidelinjen følte os også sikre på at det gik men nervernevar store og pludselig stod den 20-20. Men heldigvis blev de 2 sidste boldevundet og med en sejr på 22-20 i 3.sæt kunne vi juble over oprykningen var enrealitet med den mindst mulige margin. Og en velfortjent øl kunne nydesbagefter.

 

24.04.2013 - Asger fiken 1.plads i mix.

Ved HOGs Danbolig Cup lykkedes det Asger Brøgger i U13C at sikre sig enrigtig flot 1.plads i mixdouble samme med hans makker fra Randers Real.
Stort tillykke med sejren.

 

14.04.2013 - Det gråguld vinder sølv ved LM

De gamle vil ikke stå tilbage for de unge.
Søftens Motions hold vinder flot sølv ved LM.
På holdet er Jens-Ole Hesel, John Andersen, Søren Kejser, Brian Nøjsen og PerPedersen
 

18.03.2013 - 2 x Sølv ved DM til Kennet Nørager

Kennet Herløv Nørager var i weekenden til Veteran DM i Randers i 40+ rækken og stillede op i både single, double og mixdouble. I single måtte han se sig slået af Carsten Loesch, som er forsvarende europamester og fik sølvmedalje ved verdensmesterskabet i Canada. Men Kennet var med et langt stykke hen i kampen og tabte med 21/17 – 21/13, så det må siges at være OK.
I mixdouble spillede Kennet sammen med Dorthe Larsen fra Højbjerg og her gik det over al forventning. Efter en meget tæt pulje med 4 par, og sejre over betydelig højere rangerede spillere, gik de videre til finalen søndag. I finalen ventede igen Carsten Loesch (som til daglig spiller 2.division) og hans makker Rikke Risager (som til daglig spiller 1.division for Randers). Kennet og Dorthe kæmpede hårdt og var med i hele kampen, men måtte se sig slået til sidst med cifrene 21/17 – 21/14. Så en sølvmedalje her var absolut i orden.
I herredouble spillede Kennet sammen med René Jensen fra team SVS, og her nåede de også finalen. Kennet skulle igen stå over for Carsten Loesch og hans makker Morten Aarup, som ved seneste verdensmesterskab i Canada fik sølvmedaljer i herredouble sammen. Så en afklapsning var at frygte. Men Kennet og René kæmpede flot, men måtte desværre se sig slået med 21/14 – 21/14 efter en flot kamp.
Men 2 sølvmedaljer efter weekendes kampe, var dog mere end hvad Kennet havde drømt om, så stort tillykke med medaljerne.

 
Denne side er drevet af Klubmodul.dk