Søften GF - Badminton
Forside     Event     Holdtilmelding     Holdoversigt     Banebooking     Shop     Bestyrelsen     Trænere     Kalender     Lukkedage
 
Klik her for at oprette en profil

  Brugernavn
 
  Password
      Glemt login info?

                             Så er der opryknings-matchbold til 1.holdet !


De 2 glade hold.
 

Efter sidste rundes meget vigtige sejr over Viby på udebane kunne 1.holdet med en hjemmesejr over Silkeborg 2 i lørdags rykke op på 3.pladsen i puljen, da nr. 2 og 3 i puljen skulle møde hinanden.


Sammen med 2.holdet skulle der spilles dobbelt hjemmekamp i Rønbækhallen, og 2.holdets kamp havde også en stor betydning, da en sejr over topholdet Vejle, ville betyde at holdet forbliver i Serie 1 til næste sæson. Mere om det senere.!

1.holdet stillede op i som i Viby, kun en enkelt ændring. Hammer var med i stedet for Jesper, som ikke kunne.

De 3 første kampe gik i gang og vi vidste at det kunne blive svært i 1. runde, da deres 1.mixherre var hentet ned fra 3.division til kampen, samt at vi har haft det svært i vores damesingler.

Men Allan og Marianne viste, igen fristes man til at sige, klassen og var ligeglad med deres 3.divisionsspiller. De vinder sikkert 21-9,21-17, og da Hammer og Sara i 2.MD også var kommet godt i gang og vinder var vi allerede foran 2-0.
Camilla spillede en meget lang 1.DS og var meget uheldig ikke at få matchbold ved 19-19 i 3.sæt. En klar fejldom fra modspilleren og da de blev enige om at spille den om tabte Camilla desværre de næste 2 bolde og dermed kampen. Resultatet blev 19-21,21-16,19-21. Kom igen, Camilla, der havde du fortjent bedre.
Mie taber desværre stort i 2.DS, så stillingen var 2-2. Thiele skulle i 1.HS op mod en på Kennet´s (aka Gammelsmølf) alder og fik store stryg i 1.sæt. Men heldigvis bliver det vendt i de to næste sæt og dem vinder Thiele sikkert.
Kennet i 2.HS viste ikke meget rutine ved en 20-17 føring i 1.sæt og taber 23-21. Men han vender det også og vinder de to næste sæt. Humle i 3.HS vinder sikkert 21-10 i 1.sæt, men desværre ved stillingen 4-4 i andet sæt får modstanderen en skade og må stoppe.
Malle var indstillet på at få revanche i 4.HS for hans ja..”Total sammenbrud” mod Viby. Også han taber 1.sæt, men som Kennet og Thiele kører han også de to næste sæt hjem og vinder.

Og da vi allerede ved vi vinder 2.HD uden kamp pga. skaden fra 3.HS, fører vi nu 7-2, og skal blot vinde 1 kamp mere.

Den kamp klarer Marianne og Sara stensikkert i 1.DD, som sædvanlig kan man sige, og sejren er i hus. 2.DD med Camilla og Mie taber desværre i to sæt.

Så er det op til 1.HD og 3.HD at gøre arbejdet færdigt og de svigter ikke. De vinder begge uden alt for store problemer og sejren bliver på 10-3.

Og da vi senere på aftenen ser at Grenå vandt 7-6 over Viby, betyder det nu at vi i sidste kamp i Aabenraa, selv kan sikre oprykning med en 7-6 sejr.  Det er helt vildt, når man tænker på vi ”blot” blev nr. 3 i grundspillet og at vi startede på 5/6.pladsen i oprykningspillet.

Det var 9.sejr i 10 kampe, kun et enkelt nederlag på 7-6 er det blevet til i denne sæson. Normalt nok til at rykke op, men niveauet af vores grundspilspulje har også vist at den pulje var stærkest i forhold til den anden pulje.

De 3 hold ligger nu på 1,2 og 3.pladsen i oprykningspillet i samme rækkefølge som i grundspillet, og hold som Viby med 6 point og Grindsted med 4 point med ovre, har tabt deres kampe til de 3 hold.

Så nu skal vi til Aabenraa den 22.marts og ja, som overskriften lyder…der er stor matchbold til os nu. Det må bare ikke gå galt.
 

2.holdet skulle møde Vejle 2, som før kampen havde 12 point i nedrykningsspillet og lå på 1.pladsen. Vores 2.hold var til kampen svækket af afbud, og med krav om sejr for være sikker på at blive i Serie1, så det lidt svært ud.

Men det var 2.holdet ret så ligeglade med og gik ud til kampene med den rigtige indstilling.

Begge mixdoubler kom i 3.sæt, men her viste spillerne overskud og vandt begge kampe. Karen vandt 1.DS meget overlegent med 21-5,21-8, og det skulle Charlotte prøve at efterligne i 2.DS. Men det blev en hård kamp for Charlotte, som må ud i tre hårde sæt, og heldigvis viser hun styrken og hiver kampen hjem med 23-21,14-21,21-19. Så var stillingen 4-0 over topholdet.

I 1.HS skulle Mads op mod en 5 dag ældre spiller end ham selv, så der var 88 år på banen !!.Og her ville ingen af dem give sig. Det blev en laaaaaang og sejr kamp, som Mads trak sig sejrigt ud af med cifrene 18-21,21-18,21-19. Og da HH også vandt stod den nu 6-0 til os.

Lund tabte desværre hans single i 3.sæt, men Thomas Duch, som var hentet op fra 3.holdet for at hjælpe, svigtede ikke og vandt sin single. Og da Susanne og Vibeke vinder deres 1.DD i 3.sæt, er de 3.point i hus. Af de resterende kampe er det kun Peder og Thomas som vinder deres 3.HD.

Så en dejlig 9-4 sejr til 2.holdet, som dermed er sikker på at forblive i Serie 1 i næste sæson.

Stort tillykke med det.

Så en helt igennem perfekt lørdag i hallen med 2 dejlige og meget vigtige sejre.

Så nu gælder det de sidste kampe den 22.marts, hvor 1.holdets kamp mod Aabenraa, må siges at være den vigtigste kamp i Team Favrskov Badminton korte historie.

 

Link til avisartikel findes her – Team Favrskov tæt på oprykning 
 
 

/Kennet Herløv Nørager

 
Denne side er drevet af Klubmodul.dk