Søften GF - Badminton
Forside     Event     Holdtilmelding     Holdoversigt     Shop     Bestyrelsen     Trænere     Kalender     Lukkedage
 
Klik her for at oprette en profil

  Brugernavn
 
  Password
       Glemt login info?  
 

                                   Super 2.runde af oprykningsspillet

 

Vores tre seniorhold var igen i aktion i weekendens 2.runde af oprykningsspillene.

 

1.holdet spillede hjemme mod Beder Malling som var en kamp som skulle vindes for at holde liv i

drømmen om at få en altafgørende oprykningskamp efter slutspillet ved et stort kvalifikationsevent i Randers i april.

 

I første runde af kampe ligger vi godt ud med at vinde 2.mixdouble stensikkert 21/7-21/9.

Det var Lars/Cecilia, som stod for den røvfuld.

Men da vores 1.mixdouble med Allan/Marianne aldrig kom i gang og tabte og Karen ligeledes i 1.damesingle tabte, så det sort ud.

Julie i 2.damesingle kommer for første gang i denne sæson i problemer i singlen og efter at have vundet 1.sæt uden problemer, går hun i stå og taber desværre i 3.sæt.

Så bagud 3-1 i holdkampen, det var ikke lige planen.

Men så er det herresinglernes tur. Her ligger Mikkel ud med at vinde 1.HS, men må dog ud i ombolde 24/22 i 2.sæt før sejren er hjemme.

2.HS med Thomas og 3.HS med Brian vinder sikkert deres.
Og så kommer vi til 4.HS, hvor vores træner Søren B stillede op. Søren er gammel topspiller, og har de sidste par år spille divisionsbadminton for sin gamle klub. Det beviser han også ved at vinde sikkert. Så står den pludselig 5-3 til os.
 

I 1.damedouble taber Karen/Cecilia desværre en tæt kamp og Marianne/Julie taber deres 1.sæt stort 21/13 i 2.damedouble. Men de finder rytmen de efterfølgende sæt og vinder sikkert de to næste sæt 21/14-21/12.

 

Så 6-4 inden herredoublerne. Skulle vi sætte point til i en kamp vi skulle vinde…..Nej…
 

Alle 3 herredoubler vinder stensikkert, som ikke er en overdrivelse. Allan/Mikkel med 21/10-21/13, Lars/Thomas 21/13-21/5 og Søren/Brian 21/7-21/8.

Dermed en fortjent 9-4 sejr og 3 dejlig point på kontoen.

Resultatet betyder at 1.holdet nu ligger på 3 pladsen i puljen inden de 2 sidste kampe. 3.pladsen giver adgang til en altafgørende oprykningskamp til 3.division den 23.april i Randers mod nr. 2 fra den anden oprykningspulje. En kamp vi meget gerne vil spille.

 

Men det kræver point i de næste to kampe, så intet er afgjort endnu.

Næste kamp for 1.holdet er den 12.marts på udebane med Aarhus AB 3 kl. 16.00.

 

2.holdet skulle på en spændende tur til Fredericia, for at møde topholdet i puljen.

Fredericia mødte vi sidste år i oprykningsspillet, og her vandt vi 8-5. Det resultat betød direkte at Fredericia ikke rykkede op trods maksimumpoint med over i slutspillet. Så de havde lagt op til en revanche mod os både på deres hjemmeside før kampe, men også i hallen med trommer o.lign som opbakning.

Et nederlag til os ville betyde farvel til drømmen om en 2.plads, som ligesom 1.holdet giver en altafgørende oprykningskamp i Randers til april.

 

Kampen skulle vise sig at blev ligeså spændende som sidste år.

Vi ligger ud med at vinde 1.mixdouble med Hammer/Susanne og da 2.mixdouble med René/Vibeke ligeledes vinder fik vi den gode start vi havde håbet på.

Vi vidste de havde gode damesingler og det beviser de også, da både Eva i 1.damesingle og Camilla i 2.damesingle taber.

Så 2-2 inden herresinglerne. Sidste år var vi bagud 3-1 på dette tidspunkt.

 

Og som Fredericia selv skriver på facebook efter kampen, så ”bragte Favrskov de store kanoner frem” i 1.og 2.herresingle.

Deres herre havde nemlig ikke tabt deres singler i denne sæson.
Men pga. af Kennets afbud, havde vi Peter i 1.herresingle, som han vinder i 2.sæt og Lars vinder ligeledes sikkert 2.herresingle. HH i 3.herresingle tabte desværre 1.sæt med 21/19, men kæmper sig tilbage og vinder de to næste sæt sikkert 21/14-21/13. Og unge Rune viser sit potentiale og vinder sikkert 21/16-21/6 i så vigtig en kamp.

 

Vi fører nu 6-2 og skal ”bare” have to kampe mere, så er de 3 point hjemme.

Meeeeeen…….nemt skulle de ikke blive og vi taber desværre begge damedouble, så nu kun 6-4.

 

Og da Peter/Lars nok lidt overraskende taber 1.herredouble med 21/19-21/19 og 3.herredouble med René/Rune taber 1.sæt 21/19, så det svært ud. Men de kæmper sig tilbage og vinder de 2 næste sæt med 21/14-21/16.

Vi fører nu 7-5 og Hammer/HH skal vise at de kan klare presset. Det bliver en meget meget tæt kamp. De vinder 1.sæt 27/25, og har nerver til at køre kampen hjem i 2.sæt med 21/19.

 

Så en vigtig 8-5 sejr bliver det til. Stort tillykke til holdet.

Sejren betyder at vi stadigvæk ligger på 4.pladsen i puljen, men nu kun med 2 point til 1.pladsen.

 
 

Så vi kan kun gøre vores ved at vinde de to sidste kampe og så håbe at de andre kampe flasker sig.

 

3.holdet spillede i går en udsat kamp i Serie 2 mod Skødstrup. Skødstrup kunne ikke stille hold i lørdags og bad om udsættelse. Dette accepterede vi mod at det skulle blive en træningsaften.

Men vi fik desværre en del afbud, men det lykkedes os at stille en godt hold i går, med Sofie, Gitte, Charlotte, Peter Riis som de ”faste”, og så med hjælp fra Lars Nysten, Jepser Stenbroen og René Vallentin.

 

Og det gik som det ”skulle”. Holdet vinder sikkert 9-2. Jeg har desværre ikke de enkelte resultater endnu,
så dem kan I selv finde her -  Team Favrskov Stillinger
når de er tastet ind.

Desværre kan holdet ikke nå den 2.plads som kunne give en oprykning, men ender på en 3.plads i puljen.

 
Så en helt igennem fantastisk weekend/runde for Team Favrskov Badminton, og med 1. og 2.holdets oprykningsmuligheder intakte er der lagt op til nogle gode og spændende kampe de næste runder.
 
 
1.holdet skal som skrevet møde Aarhus AB 3 den 12.marts kl. 16.00 på udebane.

2. og 3.holdet spiller dobbelt hjemmekamp den 12.marts kl. 15.00 i Rønbækhallen.

 

Vi ses i hallen……

 
 
 

/Kennet Herløv Nørager

 
Denne side er drevet af Klubmodul.dk