Søften GF - Badminton
Forside     Event     Holdtilmelding     Holdoversigt     Banebooking     Shop     Bestyrelsen     Trænere     Kalender     Lukkedage
 
Klik her for at oprette en profil

  Brugernavn
 
  Password
       Glemt login info?  
 
 
07.09.2015 - Mere en godkendt start for Seniorholdene
 
 
Alle tre seniorhold spillede i weekenden 1.runde af holdturneringen.
Det havde været et meget stort puslespil af få sat holdene for med over 10(!) afbud til 1.runde, plus dem
som ikke er kommet i gang endnu, var det godt nok ikke optimalt. Vi kunne jo egentlig kun håbe på at
alle vores modstandere havde det ligeså svært med at stille hold.
 

1.holdet skulle en tur til Aalborg og spille mod Aalborg Triton 3. Med fire afbud på holdet var det ikke

det stærkeste vi kunne stille, men alle ti var opsat på at kæmpe. Og hvilken tur det skulle vise sig at blive.
I silende regn ankom vi til deres hal en times tid inden kampstart. Her skulle være dobbelt hjemmekamp for dem,
så vi fik de tre første bane. Men da vi gik ind i hallen stod der gryder på 2 af banerne !. Ja, det dryppede ned fra taget.
Men fint nok vi fik jo de tre baner uden gryder tænkte vi.
Godt nok lå der viskestykker (!) på bane 1, men det dryppede vist kun hvert 2.minut .
Vi kunne godt se at de ikke var i stærkeste opstilling, ud fra deres spillere, så vi tænkte at her var mulighed for et godt resultat.
 
Ét minut i kampstart får vi at vide at vi egentlig fører 3-0, da deres 2.mixpige har karantæne og deres 2.DS er
for ung,og de skulle spille 2.DD sammen. Men de ville gerne spille kampene.
 
Da kampene skulle i gang fik vi så kun tildelt to baner, da den anden holdkamp også skulle have to baner.
Puha det bliver en lang kamp tænkte vi.

Nå, men vi vinder ubesværet 1.MD med Allan og Marianne. Karen vinder ubesværet i 3. sæt,

og ubesværet fordi 2. og 3. sæt vindes meget overbevisende. 5-0. Lars og Camilla (ja, hun skulle spille mix)
vinder deres 2.MD uden besvær (og de ville vinde den på W.O. alligevel).
Eva gik i gang på bane 1 med 2.DS, banen med viskestykkerne.
I øvrigt var det også begyndt at dryppe på begge sider af nettet. 
Men bare de huskede at tørre op mellem duellerne !.
Hun taber desværre 1.sæt, og ved 6-6 i 2.sæt vælger en nysgerrig Lars Thiele lige at åbne en sidedør ud mod det fri.
Han ville jo lige checke om det stadigvæk regnede .
Det gjorde det og resulterede i at de første 100 liter vand væltede ind i hallen og ind på bane 1. Så hvis han ville stoppe Evas kamp, ja, så lykkedes det. Ned på knæ og tørre op, sammen med halmanden.
I mellemtiden spillede 1.DD med Marianne og Karenog mon ikke det var alt forvirringen og larmen der gjorde
at de skulle i 3.sæt. Det tror jeg, for de vinder sikkert 3.sæt.
 
Eva og hendes modstander vælger at stoppe kampen (som vi jo havde vundet på W.O. i forvejen) da det nu dryppede en hel del.
Og da det nu også dryppede på bane 3 som den anden holdkamp spillede på, var der nu kun to baner til rådighed. puha.
 
Efter en masse snak frem og tilbage, blev vi tilbudt at flytte hal blot 3 kilometer væk.
Vi førte nu 6-0 og vil jo gerne spille alle herrekampene. Vi sagde ja, og fik en adresse. Vel ankommet til adressen,
kunne hverken vi eller de fire Triton spillere som var ankommet, finde en dør at åbne.
Så efter 15 minutter i regnen, og utallige mobilopkald, fandt vi den. Super .
Jeg vil ikke sige så meget mere om de syv herrekampe, for vi var bedre på alle pladser og alle syv kampe
blev vundet stort, lige med undtagelse af 1.HD som skulle ud i 3.sæt. Vi fik selv lov at smække døren til hallen, da deres spillere kørte efter kampen.
Puha en holdkamp.

Men 13-0 tror jeg vi havde sagt ja tak til på forhånd. Så super start på 1.runde.
Fidussen gik til Karen for hendes flotte single.
 
Super stilling efter 1.runde
 
 

3.holdet spillede også lørdag. De skulle en tur til Brabrand og møde deres 2.hold.

Her havde vi også haft store problemer med at stille hold og med stor hjælp fra Lars Poulsen lykkedes det.
Han havde gravet lidt spillere frem til at supplere på holdet.
Så det var et noget overrasket resultat som tikkede ind på vores facebook side,
mens vi på 1.holdet sad og kiggede på Lars Thiele tørre vand op i Aalborg .
En flot 9-2 sejr til 3.holdet, som havde spillet en rigtig flot holdkamp.
De to kampe vi taber blev desværre tabt i 3.sæt. Så super resultat og kan lige nævne at far og søn, Lars og Alex Poulsen vinder 22/20-23/21 i deres double og at Celina Andersen vinder en flot damesingle.

Super god start for 3.holdet også.

 
Også super stilling i 3.holdets pulje
 
 

2.Holdet skulle spille søndag ude mod HEI/Lystrup. Holdet var en blanding af faste 2. og 3.holdsspillere, så vi håbede på at de kunne klare sig mod HEI/Lystrup. Vi vidste jo godt at de havde fået to tidligere divisionsspillere som spillende trænere, så de ville være et stærkt hold.

Jeg var der desværre ikke selv, så stor tak til Lars Thiele (gulvvaskeren) og Lars Larsen for fantastisk live
opdatering fra hallen via facebook.

Holdet lagde stærkt ud og vandt noget overraskende begge mix´er. Mest overraskende var 1.MD med Susanne og Søren, da det mødte den ene af trænerne. Stræk gået.

Michelle i 1.DS vinder også sikkert og så er det op til single debutant Kathrine at følge trop.
Det gik desværre ikke og hun taber desværre.
HH skulle i 1.HS møde den anden træner, og som han skrev til mig aftenen før.
”Så må jeg jo tage mit nederlag som en mand hvis jeg taber”, så det ved jeg han gjorde, for HH kom i stormvejr
og taber desværre klart til en bedre modstander.
2.HS med Jan var en noget blandet affære. Jan vinder med 21/9 i første sæt, men taber 2.sæt.
I 3.sæt fører Jan 10/3, men går i stå og taber kampen.
 
3.HS bliver også tabt, så det var op til debutant Peter Thomsen at hive en sejr hjem.
Og det gik forrygende. Han vinder 21/11-21/13, så flot debut.
 
Vores to damedoubler vandt sikkert og foran 6-4 inden herredoublerne skulle vi helst have en sejr i hus.
Men desværre skulle det ikke gå sådan. Alle tre doubler taber og holdet taber 7-6.
 
Det var ikke herrernes dag i Lystruphallen, så fidussen gik til Michelle.
 
Men ét point på kontoen er ikke en katastrofe og godt komme på tavlen.
 
Stillingen i 2.holdets pulje.
 
 
 

Så en mere en godkendt åbning på holdturneringen specielt når man kigger på afbudssituationen, så klart godkendt.

 
Nu ser alle frem mod den tredobbelte hjemmekamp den 19.september fra kl.13.00 i Præstemarkhallen i Søften.
 

Her håber vi på så mange tilskuere som vi nu kan trække.

 

/Kennet Herløv Nørager

 

Denne side er drevet af Klubmodul.dk